Hej Henrik

 

Tak for oplysningerne som ikke tidligere er blevet givet videre til mig.

 

Desuden kan det være en væsentlig oplysning at der i 159 kun er henholdsvis 7 og 6 m2 effektivt areal for gulvvarmepladerne – det vil give et effektivt opvarmningsareal på omkring 9 og 8 m2 (inklusiv bøjninger m.v. der også afgiver lidt varme).  Rent teoretisk så burde der kunne være omkring 10 m2 i det lille af værelserne og omkring 11 m2 i det store i effektivt opvarmningsareal.

 

Min bevæggrund for at sige at der ikke er tale om en projekteringsfejl er følgende:

 

Teoretisk er der i det store værelse en effektiv varmeflade på 11 m2 og det lille på 10 m2.

Det beregnede varmetab j.f. varmenormen (som der skal dimensioneres efter) er henholdsvis 605 W og 499 W. Det giver en nødvendig varmeydelse for anlægget på henholdsvis 55 W/m2 og 49,9 W/m2 ved det teoretisk mulige effektiv opvarmningsareal.

I forbindelse med projektering er det ikke kotume, og har ikke været kotume, at benytte de teoretiske m2 men derimod hele gulvarealet, hvilket giver henholdsvis  47 W/m2 og 44 W/m2.

Af samme grund er tommelfinger reglen at der benyttes en varmeydelse på 50 W/m2 gulvvarme, selvom man kan gå op til 60 W/m2 i forbindelse med trægulve (afhængig af materialetype).

 

Så ud fra ovenstående er der ikke sket nogen projekteringsfejl, man kan så sige at anlægget ikke er blevet overdimensioneret, så det ville være mere modstandsdygtig overfor afvigelser i den praktisk udførsel i forhold til den teoretiske projektering, som eksempelvis et mindre effektivt gulvvarmeareal.

 

Gængs praksis indenfor området gulvvarmeanlæg har været og i stor grad stadig er, at ingeniøren skriver at der skal etableres gulvvarmeanlæg i rummet. I nogle tilfælde tjekkes det om gulvvarmeanlægget kan levere nok jævnfør ovenstående tommelfinger regler, ofte tegnes der endvidere en signatur på tegningen i form af gulvvarmeslanger for visuelt at vise at der skal være gulvvarme og nogen gange oplyses der desuden om dimension og c/c afstand på slangerne, yderst sjældent oplyses der om hvad varmebehovet i rummet er og når varmebehovet oplyses så sker det (stadigvæk) som oftest at både entreprenør og leverandør enten ikke ser det eller tager hensyn til det. Denne håndtering af gulvvarmeanlæg sker i stort set alle ingeniørvirksomheder. I de fleste tilfælde går denne praksis godt, selvom den kan betyde overdimensionerede gulvvarmeanlæg og i nogle få tilfælde går det galt.

 

Så konklusionen er at ifølge gængs praksis og gængse regler m.v. er der ikke sket fejl i projektering og udførsel.

 

Min egen holdning til ovenstående gængse håndtering af gulvvarmeanlæg er, at den ikke er god nok. I de sidste 8-9 år har jeg selv oplyst om varmebehovet i det rum der skal etableres gulvvarme i, tillagt mellem 15-25 % afhængig af usikkerheder m.v., for at undgå overdimensionering af anlæggende, og dernæst afkrævet entreprenør/leverandør dokumentation for at varmebehovet dækkes på det leverede anlæg, så har jeg måtte leve med at blive anset for besværlig og en krakiler af entreprenør/leverandør. Det aspekt som jeg ikke tidligere har været opmærksom på, og ikke været ude for tidligere, er at der kan være tilfælde hvor et gulvvarme anlæg i praksis kan have problemer med at varme et rum op. Så jeg skal i min egen procedure have indføjet en tidlig kontrol af om det i praksis er muligt at opvarme et rum alene med gulvvarme, udfra en vurdering af effektivt areal i sammenhæng med varmetabet med tillæg.

 

Hvis det havde været gængs praksis at oplyse om varmebehov i rum (inklusiv tillæg) og tage hensyn til det på udførsels siden, samt hvis det var gængs praksis at tjekke om der reelt er kapacitet nok til at opvarme rummet, ville resultatet have været at arkitekten havde fået besked på at der skal etableres supplerende varmekilder til rummet eller varmetabet skal gøres endnu mindre (mere isolering, bedre vinduer m.v.).

 

Ud fra ovenstående og de opdaterede oplysninger som du har sendt mig, er min vurdering at i har været uheldige at gængs praksis m.v. giver jer problemer med opvarmningen, uden at der er sket nogle fejl som tidligere beskrevet. Vurderet ud fra nedenstående, sammenholdt med  varmetabsberegninger m.v. vil jeg vurdere, at det i praksis ikke vil være muligt at opvarme rummene med gulvvarme alene, selvom gængs praksis m.v. siger at det skulle det være. Dette vil jeg vurdere er gældende for hele bebyggelsen.

 

Jeg kan ikke se nogen mulighed for, at gøre hverken entreprenør eller projekterende ansvarlige for den manglende kapacitet, for begge parter har efter min vurdering udført gulvvarmeanlæggende efter gængs praksis, sædvane og regler.

 

Min anbefaling til jer er,  at etableret supplerende opvarmning i de rum hvor der er problemer med opvarmningen. Eksempelvis i form af designradiatorer eller lignende, da det ikke er de store varmemængder der skal suppleres med er min umiddelbare vurdering. En sådan radiator er lidt dyrere en almindelige radiatorer, til gengæld er der forskellig designs m.v. sådan at radiatoren kan blive en del af udsmykningen af rummet. Som nævnt ovenfor kan jeg desværre ikke se, at i har mulighed for at få dækket omkostningerne til de supplerende foranstaltninger af entreprenør eller projekterende.

 

Som nævnt ovenfor mener jeg ikke der kan placeres noget ansvar hos projekterende og entreprenør, så derfor mener jeg ikke der kan gøres mere i den sag og anser den som afsluttet – medmindre der fremkommer nye oplysninger som ikke tidligere har været fremme.

 

Tilbage er så at få løst jeres problem med opvarmningen på bedst mulige måde med supplerende foranstaltninger. Til dette vil jeg gerne være behjælpelig, det bliver dog som et separat projekt på almindelige honorarmæssige betingelser og rådgiveransvar.

 

 

Med venlig hilsen
Palle Olsen
VVS - ingeniør
Dir.:	76 25 52 42
E-mail:	po@almbjerg.com
Web:	www.almbjerg.com

 

 

 

 

 

 

 

Hej Henrik

 

Det der er sket siden resultatet af inspektionen, er at jeg har forsøgt at finde en fejl i projekteringen og det er ikke lykkedes mig. Rent teoretisk skulle varmeanlægget kunne dække varmetabet uden problemer og lidt til. Så der er ingen fejl i projekteringen og ingen fejl i udførslen.

 

Jeg har ligeledes haft en snak med gulvvarmefabrikanten omkring jeres problem, han mener ligeledes ikke at der er sket fejl i udførsel og projektering. Samtidig så oplyste han mig om at han tidligere har været ude for bygninger der har haft tilsvarende problemer uden der kunne påvises nogen fejl i projektering og udførsel. Han oplyste om at elementer som tykkelse, materiale og afstand til gulvbrædder, gulvtæpper, møbler og store vinduespartier samt hjørneværelser m.v. alt sammen kunne influere på den praktiske varmeafgivelse på et gulvvarmeanlæg der ikke fuldstændigt kan tages højde for i hverken projektering og udførsel – men effekterne kan nogen gange i nogen sammenhæng give problemer med et gulvvarme anlæg – han kendte ikke til at der er nogen der har fundet ud af hvad det er der sker i praksis. Samtidig havde han fundet ud af at der nogle gange kan være problemer med de nye automatiske pumper, der gør at der ikke kommer nok tryk i anlægget og dermed ikke nok flow i vandet. For at løse problemet anbefalede han følgende løsninger:

·         Fremløbstemperaturen sættes op til 40C, i første omgang. Herefter med 1C ad gangen, inden temperaturen sættes op skal der gå lidt tid (et par dage) sådan at det kan registreres om der sker udtørringer m.v. på gulvbeklædningen eks.v. begynder at komme revner. Hvis der fremkommer udtørringer/revner sættes fremløbstemperaturen lidt ned igen.

·         Afkølingen registreres. Hvis der er en høj afkøling (i kolde perioder) er det en indikation for at der ikke er flow nok i systemet. Dvs. at pumpetrykket skal sættes op. Ofte bliver man nødt til at stille pumpen om fra automatisk til manuel drift, sådan at pumpetrykket kan sættes op indtil der kommer en bedre hastighed i systemet og dermed en lavere afkøling af vandet. Den lavere afkøling vil give en højere gennemsnitstemperatur på gulvvarmeanlægget og dermed en højere varmeafgivelse til rummet.

Jeg har bedt Bent om at få VVS-entreprenøren ud for at iværksætte ovenstående, og går ud fra at det bliver gjort.

 

Hvis der derefter stadigvæk er problemer, så har jeg en aftale med ovenstående producent om, at han kommer med ud og ser anlægget for at se om han kan finde en løsning på problemet.

 

Så lige nu afventer jeg en tilbagemelding om det ovenstående virker, inden jeg foretager mig yderligere.

 

Med venlig hilsen
Palle Olsen
VVS - ingeniør
Dir.:	76 25 52 42
E-mail:	po@almbjerg.com
Web:	www.almbjerg.com

 

 

 

Fra: Elda og Henrik Castenskiold [mailto:castenskiold@youmail.dk]
Sendt: 17. maj 2011 16:33
Til: bed@mth.dk; Palle Olsen
Cc: Lone Hull Bjørnholt; Hanne Kjærulff; Jon Søberg; Katty Busack
Emne: Opvarmningsproblemer i værelser på 1. sal, Mustrupvej 151, Mårslet

 

Hej Palle og Bent,

 

Med henvisning til nedenstående mail af 22. april 2011, har jeg ikke endnu modtaget nogen tilbagemelding.

 

I bedes venligst bekræfte at der arbejdes på sagen samt oplyse hvornår der kan forventes en løsning på vores opvarmningsproblemer.

 

Med venlig hilsen

Henrik Castenskiold

40 30 30 90

 

 

 

-----Oprindelig meddelelse----- 
Fra: Elda og Henrik Castenskiold [mailto:castenskiold@youmail.dk]
Sendt: 22. april 20 11 23:42
Til: po@almbjerg.com; bed@mth.dk
Cc: Katty Busack; Jon Søberg; Hanne Kjærulff; Lone Hull Bjørnholt
Emne: Opvarmningsproblemer i værelser på 1. sal, Mustrupvej 151, Mårslet

Hej Palle og Bent

 

Som bekendt blev der d. 14. april 2011 undersøgt om der var udlagt isolering under gulvene på 1. sal i boligerne Mustrupvej 151, 155, 159 og 123.

Alle de udførte kontroller viste at der var isolering under gulvene.

Jeg går ud fra at Palle Olsen er orienteret herom af Niels Møller Hansen der udførte undersøgelserne.

 

Det må vel derfor nu kunne konkluderes, at det ikke er manglende isolering under gulvene der er årsag til opvarmningsproblemerne i værelserne på 1. sal.

 

For mig at se må årsagen til opvarmningsproblemerne derfor kunne indsnævres til følgende 2 muligheder.

Enten er varmetabsberegningerne behæftet med fejl (varmetabet i de 3 værelser på 1. sal er større end beregnet) eller også er varmeanlægget på 1. sal udført med for lille kapacitet i de 3 værelser.

Samme problemstilling gælder formentlig også for enderækkehusene for så vidt angår varmeanlægget i stuetagen i stue og køkken i forhold til det øgede varmetab fra det store vinduesparti ovenfor trappen i enderækkehusene?

 

Hvornår kan vi forvente en løsning af vores opvarmningsproblemer?

 

Med venlig hilsen

Henrik Castenskiold

40303090

 

 -----Oprindelig meddelelse-----  
Fra: Elda og Henrik Castenskiold [mailto:castenskiold@youmail.dk]
Sendt: 10. marts 2011 10:33  
Til: Palle Olsen  
Emne: SV: 20110310 Mustrupvej 151,   

Hej Palle,

 

Mange tak for info nedenfor.

Vil du holde mig orienteret om hvilken af nedenstående løsninger Bent melder tilbage om.

 

På forhånd tak

 

Henrik

-----Oprindelig meddelelse-----
Fra: Palle Olsen [mailto:po@almbjerg.com]
Sendt: 10. marts 2011 09:40
Til: Elda og Henrik Castenskiold
Emne: VS: 20110310 Mustrupvej 151, Mårslet

Hej Henrik

 

Hermed videresendes mailen jeg i dag har sendt til Bent, der var lige nogle ting jeg skulle have klarlagt inden jeg har kunnet sende den.

 

 

Med venlig hilsen
Palle Olsen
VVS - ingeniør
Dir.:	76 25 52 41
E-mail:	po@almbjerg.com
Web:	www.almbjerg.com

 

 

 

Fra: Palle Olsen
Sendt: 10. marts 2011 08:51
Til: 'bed@mthojgaard.dk'
Emne: 20110310 Mustrupvej 151, Mårslet

 

Hej Bent

 

Nu har jeg fået undersøgt om vi har mulighed for at lave en tv-inspektion af gulvet i værelserne. Det har vi ikke.

 

Derudover har jeg haft lejlighed til lige at kigge på tegningerne, og kan oplyser dig om at der på arkitekttegningerne er angivet, at der skal isolering under varmefordelingspladerne. Så hvis dette ikke er tilfældet er det en fejl under byggeriet.

 

Derfor ser jeg to muligheder for at få tjekket om der er isolering i konstruktionen, hvad jeg meget stærkt tvivler på. Enten sørger du for at det bliver tjekket af en uvildig eller at vi bestiller en ekstern til at undersøge konstruktionerne og sender en regning til dig hvis det viser sig at jeg har ret i at isoleringen mangler. Hvis det viser sig der er isolering i konstruktionen som projekteret, så må vi tage en snak om hvem der i sidste ende skal betale for undersøgelsen.

 

Under alle omstændigheder skal vi have fundet en løsning så hurtigt som muligt.

 

Med venlig hilsen
Palle Olsen
VVS - ingeniør
Dir.:	76 25 52 41
E-mail:	po@almbjerg.com
Web:	www.almbjerg.com